Marie Galante
Da Columbus nåede Marie Galante var han løbet tør for helgener at opkalde øen efter, så i stedet opkaldte han øen efter et af sine skibe. Marie Galante er en grøn og frodig ø, og dens højeste punkt er kun et par hundrede meter over havets overflade. Her finder man nogle af Guadeloupes bedste strande og noget af det bedste rom.
På Marie Galante kommer man helt ned i gear, men der er både uspolerede strande og spændende romdestillerier nok til, at man alligevel ikke kommer til at kede sig de første par dage.
Øens historie
Marie Galantes historie hænger sammen med historien for de øvrige franske besiddelser. Øen har siden 1815 været på franske hænder, og som en del af Guadeloupe har øen siden 1982 været en oversøisk fransk region.
Også på Marie Galante fandt man ud af, at det var mere fordelagtigt at dyrke sukkerrør end tobak og bomuld, så fra 1600-tallet og flere århundreder frem har sukker – og rom – været en væsentlig indtægtskilde for øen.
I begyndelsen af 1800-tallet var der på øen flere end 100 vindmøller, som blev brugt i sukkerindustrien. Der findes stadig nogle møller på øen, og det er også muligt at se rester af tidligere sukkerplantager og sukkerfabrikker.
Den mest berømte plantage er Habitation Murat, som desværre var lukket, da vi besøgte øen. Til gengæld kunne vi se Habitation Roussel-Trianon – en forholdsvis velbevaret sukkerfabrik fra 1800-tallet.
Grand-Bourg
Grand-Bourg er den største by på øen, og det er her de fleste færger lægger til. Når det sker, er her et leben uden lige, og pludselig er havneområdet tomt igen. Det første, der møder én, når man kommer fra færgen er en “Ti boutik á rhums”, hvor man kan smage og købe mange af øens produkter. Der er en stor parkeringsplads lige ved havnen, og det er også her, biludlejningsfirmaerne holder til.
Byen er ikke særlig stor, men der er nogle få restauranter, kirke, bank, supermarked, mv. Ikke alle restauranter holder åbent om aftenen, og de, der gør, holder ikke længe åbent. Det er dog muligt at finde noget at spise, og maden kan smage udmærket, selv om den bliver serveret i en gyde mellem murbrokker og byggeaffald.
Rundt på øen
Udover Grand-Bourg er der byen Saint-Louis, som ligger ca. 10 km. nord for Grand Bourg og Capesterre-de-Marie-Galante, der er en lille ferieby på øens sydøstlige kyst.
Som på andre caribiske øer ligger de fine strande på Marie Galante på øens vestkyst, hvorimod øens østkyst er noget barskere.
Den nordlige del af øen er præget af klippekyst, men bevæger man sig sydpå, er øen dækket af frodige marker – ikke mindst sukkerrørsmarker, og her finder man også fantastiske strande.
Saint-Louis og Guele Grand Gouffre
På øens nordlige side ligger Marie Galantes anden havneby – Saint-Louis. Bugten ud for Saint-Louis tiltrækker mange sejlere, der her finder læ og kommer for at proviantere, men de fylder ikke op i byen. Det er muligt at finde et sted at spise frokost i byen, men ellers gør byen ikke meget væsen af sig.
Helt oppe på øens nordside er kysten klippefyldt, og der er ikke direkte adgang til havet, men det er et smukt landskab.
Guele Grand Gouffre, som er en af øens turistattraktioner, er en klippe, der danner en bro over havet. Der er en lille udsigtsplatform, som ligger en ganske kort gåtur fra parkeringspladsen.
Strande på Marie Galante
Der er flere rigtig dejlige strande på øen. Typiske caribiske strande med hvidt pulversand og vajende palmer næsten helt ud i vandkanten. Nogle strande er rigtig gode til windsurfing, mens andre indbyder til ren afslapning, og i vidt omfang har man strandene for sig selv. Anse Canot, som ligger lidt nord for Port Louis, er en pragtfuld strand, som absolut er et besøg værd.
Der er derimod ikke særlig meget at se under overfladen på Marie Galante. Nogle få fisk og søstjerner var, hvad vi kunne få øje på.
Rom fra Marie Galante
På Marie Galante har man i flere hundrede år produceret rom – og det gør man stadig. Det er som på Guadeloupe i øvrigt Rhum Agricole, der produceres her. Forholdene er optimale, så det er ikke underligt, at der her produceres noget af det allerbedste rom.
Der er i dag tre store romdestillerier på øen; Père Labat, Bellevue og Bielle, og de laver alle fremragende rom.
Rommen laves af den rene saft fra sukkerrørene, der dyrkes i stor stil på øen. Det er muligt at besøge alle tre destilllerier, men vi nåede kun at besøge Père Labat og Bellevue. Som på andre destillerier i Caribien er man heller ikke her fedtede med smagsprøverne. Du kan læse mere om rom fra Guadeloupe her.
Rhum Bellevue
Rhum Père Labat
Værd at vide Marie Galante
Transport til Marie Galante.
Har man mulighed for at ankomme til øen i en sejlbåd, er det uden tvivl den skønneste måde, men mindre kan også gøre det. Øen har en lille lufthavn, men det er kun mindre privatfly, der lander her.
Så vi gjorde som de fleste andre og tog færgen fra Pointe-á-Pitre. Der sejler også færger til Marie Galante fra Saint Françoise – det er en lidt kortere og mindre gyngende tur end fra Pointe-á-Pitre.
Vi var landet med fly i Pointe-á-Pitre aftenen før, så det passede fint blot at skulle gå ned til havnen om morgenen og hoppe på færgen.
Vi havde bestilt billetterne hjemmefra, men det havde faktisk ikke været nødvendigt, bortset fra at vi så havde skullet stå i en lidt længere kø.
Turen til Marie Galante tager en times tid, og det kan være en barsk tur, så hvis man har tilbøjelighed til søsyge, er det en god idé at gardere sig med søsygepiller eller andet.
Der var rigtig mange mennesker med færgen, da vi tog til Marie Galante få dage før jul, men der var plads til alle og til baggagen.
Transport rundt på øen.
Marie Galante er en forholdsvis flad ø og ikke vanskelig at komme rundt på, men offentlig transport skal man ikke satse på.
Til gengæld kommer man nemt og sikkert rundt på scooter eller i bil. Der er asfalterede veje hele vejen rundt om øen og lidt på kryds og tværs, men nogle af de mindre veje er nærmest kun grusstier, hvor en bil ikke kan komme.
Vi havde lejet en bil men havde lidt vanskeligheder ved at finde udlejningsfirmaet. Det viste sig, at biludlejningsfirmaerne holder til i den anden ende af det ret store havneområde.
Hvor bor og spiser man på Marie Galante?
Som på selve Guadeloupe består overnatningsmulighederne i vidt omfang af privat udlejning, men vi havde fundet et lille hotel lige ved havnen – Residence Touloukaera. Det var et fantastisk lille sted. Ganske vist lidt svært at komme ind og finde receptionen, som lå på første sal, men til gengæld blev vi mødt af utroligt venlige mennesker, som oven i købet lod os checke ind, selv om klokken ikke engang var ti om formiddagen.
Hotellet ligger lige nede ved havneområdet, og fra værelset havde vi den dejligste udsigt. Gode, rummelige værelser dekoreret i fineste caribiske stil, med lille køkkenniche, og så var det endda ikke specielt dyrt.
Med bagagen af vejen på værelset, fandt vi biludlejeren, fik vores lejebil og satte vi kursen sydpå.
Man kan sagtens finde noget at spise på øen og selvfølgelig også i Bourg, men restauranterne ligger ikke tæt. Og de restauranter, der er, holder ikke længe åbent. Om aftenen lukker mange allerede ved 20-tiden og flere holder kun åbent til frokost.
Der er ikke mange turister på øen, og sejlerne spiser tilsyneladende ikke ude og slet ikke sent. Så selv en lørdag aften kort før jul, var det ikke nemt at finde en restaurant, der havde åbent, men det lykkedes. I en gyde fyldt med murbrokker, hvor alt ellers var lukket og mørkt fandt vi en lille restaurant, der oven i købet havde rullet den røde løber ud.
Vi var de eneste gæster, men hverken maden eller betjeningen fejlede noget. Og en portion Colombo og en kold Carib slår aldrig fejl i Caribien.
