Aruba - One Happy Island
Aruba kalder sig selv “One Happy Island”, og det er heller ikke livsglæde, der er mangler. I det hele taget mangler der ikke ret meget på den lille ø i det caribiske hav ca. 40 km. nord for Venezuela. Aruba er en af de tre såkaldte ABC-øer – de andre to er Bonaire og Curacao. I modsætning til de to andre øer har Aruba nogle fantastiske strande, herunder Eagle Beach, der næsten altid er at finde på diverse lister over verdens bedste strande.
Øen er kun 30 km. lang og ca. 9 km. bred på det bredeste sted og dertil forholdsvis flad. Det højeste punkt på øen er under 200 meter.
Der er et behageligt klima på øen med 25-30 graders varme døgnet rundt, året rundt og ikke ret meget regn – måske også derfor, at øen er populær blandt turister.
Oranjestadt er en hyggelig lille by med tydeligt præg af sine hollandske rødder. Rigtig mange krydstogtskibe lægger til her med alt, hvad deraf følger. Læs mere her
Arubas klima er tørt, og det blæser rigtig meget på øen. Der er nogle få steder at se inde på øen, bl.a. “Haystack” og Arikok National Park, men øen er ikke så stor, og de færreste bruger meget tid væk fra vandet. Læs mere om øen her
De fleste aktiviteter på Aruba foregår ved, på eller i vandet. Med de mange nordamerikanske turister følger også efterspørgslen efter aktiviteter, og her behøver man ikke kede sig. Dybvandsfiskeri er en fornøjelig måde at tilbringe en halv eller hel dag på. Læs mere
Aruba er et fantastisk rejsemål, hvis man kan lide at snorkle og dykke og også gerne vil nyde de dejlige strande. Mange steder er det muligt at snorkle direkte fra stranden. Læs mere her
Aruba er ikke en helt billig ø, når det gælder indkøb eller restaurantbesøg. Mange bor i i et af de store resorts med tilhørende restauranter eller i lejlighed og laver selv mad. Læs mere her
Aruba er ikke en meget kendt turistdestination for danskere, men for amerikanere har det i mange år været et yndet feriemål. Du kan læse mere om hvordan man kommer dertil og andre praktiske tips her