Grenada - Caribiens perle
At ankomme til Grenada i en sejlbåd, hvor man roligt glider ned langs kysten, mens den smukke grønne ø kommer inden for synsvidde og alle øens dufte breder sig helt ud på havet, er en fantastisk oplevelse. Og oplevelserne fortsætter, efter man igen har fået fast grund under fødderne.
Grenada er en ø, der har meget at byde på – og den er helt sin egen, omend det tidligere britiske overherredømme stadig kan ses, fx. i at det officielle sprog er engelsk. og Grenada er stadig med i det britiske Commenwealth.
Foruden selve øen Grenada består staten af øen Carriacou, som ligger ca. 50 km. nord for Grenada og den lille ø Petit Martinique, som ligger ved Carriacou. Hvis man ikke har besøgt disse små øer på vejen til Grenada, kan man komme dertil på et par timer med hurtigfærgen fra St. George’s på Grenada, og det er turen værd.
Grenada er stadig ikke overrendt af turister, men det er ikke en helt lille ø, og man kan sagtens få en uges tid til at gå. Der er nogle af Caribiens smukkeste strande, der er regnskov med fine vandreture, og der er snorkeling i verdensklasse.
Duften af krydderier, kakao og alle de mange frugter hænger i luften på og omkring Grenada. Øens midte er bakket og dækket af frodig, tropisk regnskov med vandfald, og her ligger også Grand Etang National Park. Læs mere
Grenada kan sagtens blande sig på top ti-listerne over Caribiens bedste strande. Øens to store strande er Grand Anse og Morne Rouge, der begge ligger på øens vestkyst syd for hovedstaden St. George’s. Læs mere
Hovedstaden i Grenada og den største by på øen er St. George’s. Det er en malerisk by, som bedst udforskes til fods. Byen er meget bakket og som i andre caribiske byer hersker der almindeligt kaos i trafikken. Læs mere
Få kilometer nord for St. George’s på øens vestkyst ligger Molinière Bay. I bugten har den britiske kunstner James Tayler på havbunden opstillet ca. 80 skulpturer, der nu er mere eller mindre forvitrede. Læs mere.
Spisekortet på Grenada ligner meget det, man ser på andre caribiske øer. Og som andre caribiske øer med respekt for sig selv, har også Grenada sine lokale udgaver af både øl og rom. Læs mere
Som på andre caribiske øer, holder turisterne på Grenada fortrinsvis til på vest- og sydsiden af øen. Det er her øens bedste strande ligger, og det er her hovedstaden St. George’s ligger. Læs mere
Grenada er endnu ikke blevet en stor turistdestination, men flere og flere får øjnene op for denne dejlige ø. Det betyder, at flere flyselskaber flyver dertil, og flere krydstogtskibe lægger til her. Her kan du læse mere om øen, hvordan man kommer dertil, billeje, valuta, mv.