Guadeloupe

Siden er under opbygning

Guadeloupe - det bedste af Frankrig

Hjertet af den caribiske sjæl og umiskendeligt fransk er nok det, der bedst beskriver Guadelope. 

Guadeloupe er ikke kun én ø, men en øgruppe bestående af seks beboede øer og flere mindre ubeboede øer. Øgruppen ligger i den nordlige del af de Små Antiller, der sammen med flere andre caribiske øer udgør de sydligste øer i Leeward Islands.

Den store sommerfugleformede ø er faktisk to øer – Basse-Terre og Grande-Terre – kun adskilt af en smal kanal med mangrove. Basse-Terre (det lave land) er den frodige, vestlige del med vulkanen La Soufriere og Grand-Terre (det store land) er den østlige, mindre, flade ø.  Det er ikke bare svært at få mening i, men også lidt vanskeligt at huske. De største af de øvrige øer er Maria Galante, Îles des Saintes og La Desirade, og de er alle et besøg værd.

Cristopher Columbus kom hertil i 1493 og siden da har Guadeloupe som andre caribiske øer været genstand for krige mellem forskellige europæiske besættelsesmagter, men siden 1816 har øgruppen været en fransk besiddelse.

Som ferieø har Guadeloupe meget at byde på. Her finder man fantastiske strande, regnskov, vandfald og vulkaner fantastisk snorkling og rigtig god rom.

“Øen med det smukke vand” – eller Gwada, som de lokale kalder den – byder ikke kun på et smukt hav omkring øen, men også nogle af Caribiens flotteste vandfald. Carbiens højeste vulkan, La Souffrière og typiske caribiske byer. Tag en tur med rundt på øen her.

 

Mange rejser kun til Guadeloupe for at holde badeferie, og her er også strande nok til en lang ferie. Der er gyldne sandstrande, der er strande med sort vulkansand, og der er barske kyster bedst egnede til vindsurfing. Læs mere 

Guadeloupe har noget af det bedste snorkling i de Små Antiller – både hvad angår koraller og fiskeliv. Pigeon Island (Jaques Costeau Reserve) ud for Basse-Terres nordlige veskyst er et af de absolut bedste steder. Læs mere her.

Der er mange romdestillerier på Guadeloupe og Marie Galante, så der er rig mulighed for at besøge – og smage – forskellige af slagsen. Som på Martinique er det også her Rhum Agricole, der produceres, dvs. rom lavet på friskpresset saft fra sukkerrør, som ofte dyrkes på øen. Læs mere her

De største turistområder er på sydkysten af Grand-Terre, og her finder man flest hoteller og resorts. Mange private udlejer lejligheder eller hytter og huse (gîtes) – ikke nødvendigvis i vandkanten, men ofte med en fabelagtig udsigt. Læs mere her

Spisekortene på Guadeloupe er præget af både caribisk og fransk mad, og er man til fisk, skal man ikke kigge langt. Øernes franske tilknytning gør, at man for rimelige penge også kan få et godt glas vin. Læs mere

Eller Les Saintes, som den lille øgruppe syd for Basse-Terre også hedder, er bestemt et besøg værd. Under en times sejllads og man er et sted, hvor det kan virke som om tiden har stået stille – ikke mindst når alle dagturisterne har forladt øen. Læs mere her.

Marie Galante er den største af småøerne syd for Basse-Terre og Terre-Grande. Øen er forholdsvis flad og lægger hjem til nogle af de smukkeste strande og de bedste romdestillerier i Guadeloupe. Læs mere her

Petite Terre er kun åben for et begrænset antal dagturister, der til gengæld kan fornøje sig med at snorkle med  bl.a. citronhajer i det klare vand omkring øen eller hilse på en af de mange øgler, der bebor øen. Læs mere her.

Guadeloupe er – ligesom Martinique – et oversøisk fransk territorium og dermed en del af både Frankrig og EU. Det betyder, at øen er rigere end mange andre små selvstændige caribiske øer, og den har en væsentlig bedre infrastruktur, som på mange måder gør det nemt a være turist her.
Guadeloupe er et stort turistmål for især franskmænd, og der tales derfor næsten udelukkende fransk. De fleste turister bor i turistområderne på den sydlige del af Grande Terre. Du kan læse lidt mere om øen og om alt det praktiske – hvordan man kommer rundt, billeje, mv. her.