Siden er under opbygning
Rom fra Guadeloupe
Rom er ikke blot en væsentlig indtjeningskilde på Guadeloupe, det er også en fast forankret del af kulturen. Rommen er allestedsnærværende på øerne – lige fra sukkerrørsmarkerne til den uundgåelige Ti’Punch.
Guadeloupe og ikke mindst Marie Galante er værd at besøge alene for rommens skyld. Her produceres noget af Caribiens og verdens allerbedste rom – især hvis man kan lide Rhum Agricole.
Der er i EU regler for de betegnelser, der må bruges for forskellig slags rom, og betegnelsen “Rhum Agricole” er forbeholdt rom, som er produceret på friskpresset sukkerrørssaft. Rhum Agricole produceres næsten udelukkende på de franske caribiske øer.
Besøg et romdestilleri
Det er som regel en god oplevelse at besøge et romdestilleri, men medmindre du er meget interesseret i teknikken bag romproduktionen, kan det ene destilleri hurtigt komme til at ligne det andet.
Nogle destillerier har guidede ture, som de som regel tager et beskedent beløb for. Andre har selvguidede ture, hvor man ved hjælp af skilte kan læse om de forskellige trin i produktionen. Som med meget andet på disse kanter skal man ikke forvente, at informationen er på andre sprog end fransk.
Der er stor forskel på, hvor gavmilde destillerierne er med smagsprøver. Nogle steder er det kun muligt at smage de mest almindelige produkter og evt. de lidt dyrere mod en beskeden betaling.
Der er vel omkring ti romdestillerier på “hovedøerne” Basse-Terre og Grand-Terre, og herudover er der flere “rhumeries”, man kan besøge.
Nogle destillerier producerer også rom, som sælges under andre navne end destilleriet, fx. Karukera.
Vi har besøgt Distillerie Damouiseau på Grand-Terre, Rhumerie Karukera på Basse-Terre og Distillerie Père Labat og Distillerie Bellevue på Marie Galante. Damoiseau ejer Distellerie Bellevue på Marie Galante og er Guadeloupes største destilleri.
Destillerier på Basse-Terre og Grande-Terre
Der er vel omkring ti romdestillerier på “hovedøerne” Basse-Terre og Grand-Terre, og herudover er der flere “rhumeries”, man kan besøge.
Nogle destillerier producerer også rom, som sælges under andre navne end destilleriets, fx. Karukera.
Vi har besøgt Distillerie Damouiseau på Grand-Terre, Rhumerie Karukera på Basse-Terre og Distillerie Père Labat og Distillerie Bellevue på Marie Galante. Damoiseau ejer Distellerie Bellevue på Marie Galante og er Guadeloupes største destilleri.
Distillerie Damoiseau
Distillerie Damoiseau er det største destilleri på Guadeloupe – der produceres hvert år over 5 illioner liter rom.
Desitlleriet ligger lige uden for byen Moule på Grand-Terre og er det eneste destilleri på denne side af Guadeloupe.
Terre-de-Haut er en meget bakket ø, så selv om afstandene ikke er store, vælger de fleste at bevæge sig rundt i enten en af de mange golfvogne, på scooter eller på (el-)cykel. På denne måde kan man nå at se det meste af øen på en dag. De få veje og gader på øen og i byen Bourg er smalle og for manges vedkommende ensrettede. Her kører ikke mange benzindrevne biler – også mange fastboende bevæger sig rundt i eldrevne køretøjer eller på cykel.
Øens største attraktioner er Fort Napoléon, som ligger på øens nordvestlige spids, den dejlige strand ved Baie de Pompierre nordøst for Bourg og Pain de Sucre, som ligger i den modsatte retning. Hvis man gerne vil se så meget som muligt, kan det derfor være en god idé at lægge en plan for besøget på øen – især hvis man skal med færgen tilbage om eftermiddagen.
Rhumerie Karukera
Fort Napoléon ligger godt en kilometer fra Bourg, men det er op ad bakke hele vejen. Det betyder så også, at udsigten herfra er fantastisk, og for vores vedkommende den bedste grund til at besøge fortet.
Selve fortet er bygget af franskmændene i 1867 og er nu fint restaureret. Det koster 5 euro at komme ind, men så får man også adgang til museet i fortet og udstillingen om fortets historie.
De fleste vælger at køre herop, men det er som regel til at få en parkeringsplads til golfvognen eller scooteren.
Destillerier på Marie Galante
Distillerie Bellevue
Bourg er hovedbyen på Terre-de-Haute, men på trods af de mange turister, som dagligt besøger øen og byen hersker her en helt igennem afslappet stemning.
Det er en fin lille by med smalle gader og en stribe butikker og restauranter. På den ene side af vejen ligger restauranter helt nede i vandkanten, og de mange sejlere, som gæster dem, kan fortøje deres båd ved bådebroerne her. Geder og høns går frit omkring i gaderne, og ind imellem må man slås med geden om en parkeringsplads.
De lokale lever for en stor dels vedkommende af turisterne på den ene eller anden måde, men selv om de gør det på deres egne præmisser, er de søde og imødekommende, og en del af dem taler ganske fint engelsk.
Når de fleste turister er taget hjem med færgen om eftermiddagen, bliver der stille i byen og en hyggelig stemning breder sig. De tilbageblevne turister og sejlere fra de både, som ligger i havnen, indfinder sig på byens restauranter og barer, men selv i højsæsonen er det til at få en plads.
Pain de Sucre
Pain de Sucre er en lille halvø, som ligger et par kilometer uden for Bourg. Når færgerne har lagt til om morgenen, vælger mange at tage den vej. Selve halvøen er ret utilgængelig, men på østsiden af halvøen ligger Anse du Pain de Sucre – en lille bugt med en af øens mest besøgte strande.
Adgangen til stranden sker via en stenet sti, som starter oppe ved vejen – et skilt viser vej til stranden. Hvis man kommer for at bade og slikke solskin kan man finde bedre strande, og ikke mindst strande, hvor man ikke ligger så tæt, som det ofte er tilfældet ved Pain de Sucre.
Selve stranden er kun et par meter bred, og bag den er et hegn ind mod den private grund, så man har ikke mulighed for bare lige at rykke baglæns.
Der er ingen toiletter eller andre faciliteter ved stranden, og hvis man vil købe mad og drikke, er den eneste mulighed den lille restaurant, som ligger på stien på vej ned til stranden. Eller man kan proviantere i byen, inden man sætter kurs mod stranden.
Til gengæld er der fin snorkling fra stranden – især langs klipperne i siderne af den lille bugt. Her er der mulighed for at se fine koraller og ofte også Flamingosnegle på korallerne. Du kan læse mere om Pain de Sucre under overfladen her
Le Chameau
Le Chameau er med sine 309 meter øens højeste punkt. Vejen derop er asfalteret men lukket for kørsel, så turen derop må gøres til fods. Ikke bare toppen men også turen derop byder på mange smukke udsigtspunkter. Det tager 1,5-2 timer at gå derop og ned igen. På toppen af bakken er der et tårn, som stammer fra befæstningen af øen og en fin udsigt hele vejen rundt om øen.
Værd at vide om îles des Saintes
Færger til Les Saintes
Der sejler færger til de to beboede øer Terre-de-Hautes og Terre-de-Bas – flest til Bourg på Terre-de-Hautes. Det betyder, at der dagligt ankommer mange turister med morgenfærgerne til Bourg – og de fleste forlader øen igen om eftermiddagen.
Færgerne sejler fra Trois Rivières, Point-á-Pitre og Saint François – flest til/fra Trois Rivières, der også er den korteste tur på ca. en halv time. Bilen kan man ikke få med på disse færger, men man kan parkere den ved havnen Trois Rivières for 5 euro om dagen.
Hvis man har lyst til at ø-hoppe, kan man også sejle via Marie Galante – men igen uden at få bilen med.
Rundt på øerne
Hvis man vil besøge både Terre-de-Haut og Terre-de-Bas er der færger med nogle få daglige afgange mellem øerne. De øvrige (ubeboede) øer kan kun nås i egen eller lejet båd.
På Terre-de-Haut kan det anbefales at leje enten en golfvogn, en scooter eller en (el-)cykel. Øen er ikke stor, men meget bakket, så man kan nemt bruge meget tid og energi, hvis man bevæger sig rundt til fods.
De firmaer, som udlejer golfvogne, mv. har kun et begrænset antal til rådighed, og der er rift om dem, så det er en god idé at booke sin vogn i god tid. I højsæsonen betyder det gerne en måned før, man skal bruge den. Der er en håndfuld udlejere at vælge imellem med nogenlunde samme priser, fx. Aqua-blue, Savanalocation, Capthéo 2 og Green Car. Det er nemmest at ringe – nogle taler lidt engelsk – eller, hvor det er muligt at booke på deres hjemmeside.
Det er dyrt at leje en golfvogn – regn med ca. 80 euro for en dag fra morgen til eftermiddag for en vogn til fire personer. Det bliver ikke billigere at leje, selv om man skal bruge bilen i flere dage, og det er nødvendigt at bringe den tilbage til opladning om eftermiddagen.
Gaderne på øen er smalle og ofte ensrettede, så det kræver lidt opmærksomhed at køre golfvognene. Som altid ved billeje, skal man lige checke bilen for gamle skrammer, inden man hopper ind. Når først det værste morgenmylder ud af byen er overstået, er det ikke svært at komme rundt..
Hvor bor og spiser man på Les Saintes?
Der er mange muligheder for at overnatte på Les Saintes – alt fra rigtig fine hoteller til beskedne B & B’s. En del steder kræver to eller flere overnatninger, men selv i højsæsonen er det muligt at finde et sted også for en enkelt nat.
Vi boede på Sur l’Anse – et lille lejlighedshotel med bare fire værelser. Værelserne var fint indrettede og rene og selv om hotellet lå på den anden side af øen fra Bourg, var der kun nogle få hundrede meters spadseretur til byen.
Hotellet var ejet af et gæstfrit belgisk par, og der var alt, hvad vi skulle bruge til en enkelt nat – og oven i købet et charmerende juletræ lavet af indsamlet drivtømmer fra stranden få meter væk. Stranden på denne side af øen er ikke velegnet til badning, men udsigten fejlede ikke noget.
Restauranter er der masser af i alle prisniveauer. Hvis man vælger en restaurant i vandkanten er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem pris og kvalitet – det koster noget næsten at have fødderne i vand, når man spiser.
Ikke alle de mindre caféer holder åbent om aftenen, men hvis man trækker lidt væk fra “strøget” i Bourg, kan man sagtens finde et godt måltid til rimelige penge.