Merida
Merida er Yucatan-provinsens hovedstad og kommercielle centrum med godt 1 mio. indbyggere. Det er en travl storby med mange smukke bygningsværker fra kolonitiden. I Merida finder man både hyggelige lokale restauranter og rene turistfælder i byens smalle gader og på de store plazaer.
Vi var så heldige at tilbringe et par dage over julen i byen – det var en oplevelse i sig selv.
Merida - Yucatans centrum
Merida ligger ca. 200 km. vest for Valladolid, og byen er et godt udgangspunkt for besøg ved mange af Yucatans Maya-ruiner, cenoter eller andre turistmål. Herudover er byen i sig selv værd at tilbringe tid i med sine mange museer, markeder, parker og plazaer.
Vi ankom til byen lillejuleaften, og der herskede en travlhed uden lige. Det virkede som om alle i byen var på gaden og ude at handle på én gang – alt skulle nås, inden jul. Det var lidt overvældende men samtidig fascinerende at være vidne til. Ikke mindst byens markedsplads – Mercado Municipal Lucas de Gálvez – var fyldt med handlende.
På markedet og i de omkringliggende gader kan man købe alt, hvad hjertet begærer – lige fra hængekøjer til street food i ordets bedste forstand.
Selve den lille by Rio Lagartos er hurtigt overset. Der er nogle få hoteller og restauranter, der selvfølgelig kan byde på friskfanget fisk og en kold øl, og en af dem bød på noget af det bedste fiskeceviche, vi har fået i Mexico.
Vi nåede at gå en tur i byen i dagslys, men på trods af, at vi var der i dagene lige op til jul, var der ikke meget liv i byens gader. Lidt julepynt var det dog blevet til og på torvet et meget kreativt juletræ lavet af tomme plastic sodavandsflasker.
Der kom lidt mere liv i byen ud på aftenen – juletræet blev tændt og vi var så heldige at opleve en mexicansk “posadas”.
Posadas er en mexicansk juletradition, som fejres på hver af de ni aftener lige før jul (16.- 24. december). Som symbol på Jesus og Marias søgen efter et herberg går en procession af mennesker syngende gennem byen og banker på døren til forskellige huse, indtil de endelig bliver lukket ind.
I Rio Lagartos var det børnene der gik posadas gennem byen, og det var en hyggelig oplevelse at få med.
Vores kaptajn og guide fra dagen før fik ret i sin forudsigelse om vejret, og vi vågnede op til en regnfuld og blæsende dag. I stedet for en tur på vandet, satte vi kursen mod Valladolid, men først gjorde vi holdt ved Ek Balem, der er endnu en af de utallige maya ruiner, man finder overalt på Yucatan.