Der er busforbindelser til de større byer på øen, og det er altid muligt at købe en arrangeret udflugt på øen. Så længe man holder sig i turistområderne på syd- og østkysten kan man komme langt med de minibusser, der hele tiden kører forbi og dytter som signal til, at der er ledige pladser. Det er en billig fornøjelse.

Vi lejede bil, mens vi var de fem dage på øen – det giver en flexibilitet og frihed til at bevæge sig lidt uden for turistområderne. Vi lejede hos Coconut Car Rentals, og var fuldt tilfredse med både bil og service. 

På Barbados kører man i venstre side af vejen, og det skal man selvfølgelig lige vænne sig til. Vinduesviskerne bliver tændt mange gange i stedet for blinklyset. De lokale kan være både overbærende og irriterede over turisterne, men virker som om, de er vant til dem – og ved at turisterne ikke er vant til at køre i venstre side.

Vejene er ikke altid de bedste på øen, og slet ikke når man kommer lidt ud på landet. Det samme gælder skiltningen, men man kan altid finde en, som gerne hjælper en på rette vej – også selv om det betyder en genvej gennem naboens baghave.

Barbados har ikke egentlige bjerge, men det går en del op og ned af bakke, så det kan anbefales at leje en bil, der kan klare det. Vejene er ikke brede, så bilen skal heller ikke være alt for stor. Vi lejede en Hyundai, som var fin til vores behov. 
Og vi stillede den bare på parkeringspladsen ved lufthavnen, da vi skulle rejse  – ingen problemer.

Ikke bare i Bridgetown men også i andre byer, ved strande, restauranter og supermarkeder, er der kamp om parkeringspladserne, men med lidt tålmodighed lykkes det som regel.